Startside Weblog Referencer Brevpapir Kattesider

Jeg kan lide grise. Hunde ser op til os, og katte ser ned på os, men grise behandler os som ligemænd

Winston Churchill

Man kan måle et samfunds udviklingsmæssige niveau på den måde, samfundet behandler sine dyr.

Mahatma Gandhi

En hund kommer, når man kalder på den. En kat tager mod en besked og vender tilbage til en senere.

Mary Bly

Hvorfor kun "stillestående" brevpapir?

Det, man kan se her, er kun baggrundsfiler. Der er ingen scripts denne gang, så det hele står ganske stille. For det første skriver jeg ikke selv scripts, for det andet vil jeg helst kunne validere mine sider efter W3C standard. Selv om jeg holder meget af scripts og alt det, man kan gøre med dem, så må det siges, at de sjældent validerer, og at de endnu sjældnere virker i andre browsere end Internet Explorer.

Bevægelse i "brevpapir"

Da jeg nu har undergivet mig visse begrænsninger på disse sider (valid html), må jeg sende evt. interesserede andetsteds hen for at se "brevpapir", der bevæger sig. De følgende links installerer et par nyhedsgrupper i OutLook Express, hvis man klikker på dem:
Microsoft's OE6 Stationery
De fleste af denne gruppes brugere er nu flyttet til en privat server:
Privatenews
Denne private server kræver, at man logger på, men der er et fælles brugernavn for alle:
privatenews\stationery
og en fælles adgangskode:
stationery.

Nzn.Fr.Html
Der findes mange andre grupper rundt omkring. Den franske gruppe er den mest avancerede. Microsoft gruppen er nok mere "mainstream". Den har i hvert fald flere meddelelser!

Mine grafiske eksempler

De fleste af mine baggrundsfiler er 1024px brede. Dette gør dem velegnede til brevpapir. De kan også bruges som baggrund på websider. Jeg har lavet dem med Paint Shop Pro 7. der findes en version 8 nu, men siden jeg ikke er færdig med at udforske PSP7 endnu, har jeg ikke opgraderet. I PSP7 har jeg mange Photoshopkompatible filtre. Der findes masser af disse filtre, som man kan få ganske gratis ved at søge efter dem på nettet. På et tidspunkt, hvis jeg får tid og ork, vil man kunne finde PSP tutorials her. Hvis man skulle have lyst til at bruge nogle af mine baggrundsfiler til personligt brevpapir eller personligt website, er man velkommen til at gøre det. Højreklik på eksemplet og vælg "gem baggrundsbillede". Man kan generere html til billedet i Outlook Express, eller man kan bruge det program, man normalt bruger til at skrive html i. Koden i "vis kilde" kan ikke umiddelbart bruges til brevpapir, idet væsentlige oplysninger ligger i et stylesheet. Man er naturligvis velkommen til at se på stylesheetet også.